We are the Champions
Forventningens glæde var svær at skjule hos de 8 gutter, da de lørdag formiddag drog afsted mod Southwark Park i det sydøstlige London. I K's navn repræsenterede vi de danske farver, mens modstanderne var hold fra Finland, Holland, Belgien og Norge. En håndfuld søde piger var taget med os, og med cheerleading, massage og friske forsyninger må vi indrømme at fanstøtten var essentiel. Begge gruppekampe blev vundet komfortabelt, 5-0 over Holland og 4-2 over Belgien, og i semifinalen havde finnerne ingen chance. Her scorede Nikolaj Laursen turneringens flotteste mål med et langskud, der smadrede sig op i målhjørnet. Så galdt det finalen. I den altafgørende kamp mod nordmændene var kræfterne næsten sluppet op, men heldigvis viste Anders 'Coach' Pedersen lidt af det overskud, han ikke havde haft i de foregående kampe. Efter fremragende forarbejde af Emil Kalmeyer kunne han sætte Jon Dahl-indersiden på læderet det sidste stykke ind i mål. 1-0 over Norge i en nervepirrende finale - sejren var hjemme! Efter kampen blev pokalen overrakt til anfører Lasse Skytt, der også blev turneringens topscorer med 5 mål. "Gi' mig et K! - K!"
VICTORY! Øverst fra venstre: Peter Englund, Nikolaj Laursen, Emil Kalmeyer, Anders Pedersen, Lasse Skytt og Thomas Bundgaard. Ikke på billedet: Jonas Kobberholm og Daniel Woods.
VICTORY! Øverst fra venstre: Peter Englund, Nikolaj Laursen, Emil Kalmeyer, Anders Pedersen, Lasse Skytt og Thomas Bundgaard. Ikke på billedet: Jonas Kobberholm og Daniel Woods.Labels: Fodbold

0 Comments:
Post a Comment
<< Home