Musikkens essentielle betydning

En anden uundværlig interesse, vi har dyrket i London, er den britiske rockmusik. Følgende to plader har krydret så mange gode oplevelser, at vi simpelthen er nødt til at fortælle jer om dem. Som til de stille hyggeaftener såvel som til de mere larmende party-stunder har Razorlight og The Feeling været glimrende selskab. Derfor giver vi lige et par anmeldelser af de fantastiske albums.

Razorlight - Razorlight (2006)
Med den karismatiske forsanger Johnny Borrell som frontfigur har engelsk/svenske Razorlight skabt deres andet album - en plade, der spænder vidt; fra den nypopulære dansable indierock, som tydeligt kommer til udtryk i hittet In The Morning, og over i den mere balladeprægede genre, hvor numre som America og Who Needs Love dominerer. Hele pladen tager udgangspunkt i typiske simple indierock-guitarriffs, der i smilende og tempofyldt originalitet har sneget sig ind i hjertet denne blogs kreatører. Razorlight er absolut kommet for at blive!
£ £ £ £ £ £

The Feeling - Twelve Stops And Home (2006)
The Feeling er et poprockens Picasso; her har vi at gøre med en plade, der holder, hvad den lover. Hitsinglen Never Be Lonely formår således at trække skiven helt i top med sine gennemgående træk fra artrock-genren, og er på den måde en glimrende repræsentant for pladens øvrige numre. Med alt fra tempofyldte indie-tracks til stemningsfulde ballader har The Feeling skabt noget helt exceptionelt, som i øjeblikket ikke ses andre steder i musikkens enorme univers.
£ £ £ £ £ £