Tuesday, December 05, 2006

Bøsse for en aften

At leve i London må siges at være noget af en multikulturel oplevelse, hvor perspektiv, horisont og grænser konstant udvides. Disse grænser skulle imidlertid komme på en hård prøve, da vi Lørdag aften ankom til i Wembley Arena og indså at vi var de eneste tre 'straights' blandt det enorme fremøde til koncerten med New Yorker-bandet Scissor Sisters. Hvad der var blevet fremlagt som værende en rockkoncert, skulle vise sig at blive en helaftenshyldest til homoerotik, løsrivelse og tilsyneladende evig ungdom og ynde. Rædselsslagne så vi til mens mostre og morfædre i kilt og tytskørter slog sig løs i dans, omfavnelse og intimberøring, og i tavshed funderede undertegnede over hvordan vi dog skulle komme igennem det. Men som aftenen skred frem, og hits som Take your mama out, Mary, og Comfortably Numb fik den legendariske scene til at gynge, løsnede det ligeså stille op i håndledende og fistelstemmen, og som ved et trylleslag var vi pludselig et med det publikum der sprængte lydmuren i et forløsningens brøl da forsanger Jake Shears skreg "Are there any homosexuals in the audience t'nite?!?". Den vanvittige aften blev sluttet af med de to landeplager I Don't Feel Like Dancing samt Filthy/Gorgeous leveret med suveræn musikalsk træfsikkerhed, og sammen med det halve Soho forlod vi stedet med adrenalinen pumpende i blodet, og en følelse af at bøsser måske har det lidt sjovere...?

Labels:

0 Comments:

Post a Comment

<< Home